Lotte Rosdahl Journalist, forfatter, udvikler af metoden Inkluderende journalistik
“Du blev måske, ligesom mig, journalist for at gøre en positiv forskel. Du kom med gejst, gå-på-mod og en glæde ved faget.
Hold fast i det.”
Lotte Rosdahl
Som journalist opdagede jeg, at jeg med gængs journalistik nemt kom til at stigmatisere dem, jeg skrev om. Jeg skabte nye arbejdsrutiner for at sikre et loyalt og repræsentativt billede. Udfra mine erfaringer udviklede jeg metoden Inkluderende journalistik, der sikrer repræsentation i alle led i en journalistisk eller kommunikativ opgave.
Jeg har udgivet bogen “Inkluderende journalisik” med enkle redskaber til at sikre mangfoldighed og diversitet. Jeg har holdt foredrag og efteruddannet journalister i repræsentation hos Mediernes Efteruddannelse. Senest har jeg med Foreningen Mangfoldighed I Medierne gennemført projektet MIM for at øge repræsentationen på landets journalistuddannelser.
Jeg stopper som journalist nu, men er du nysgerrig på at vide mere om mig, begynder historien her.
Drengen i Ringe Statsfængsel
Det var en artikel om en to-årig dreng, der voksede op i Ringe Statsfængsel, der gjorde, at jeg blev journalist. Jeg læste artiklen om børn op til tre år, der lovligt kunne bo i fængsel, mens jeg stod med min nyfødte datter på armen. Jeg vidste, hvor meget omgivelser, lyde, lugte, stemninger påvirker helt små børn og havde svært ved at være vidende om, at små børn boede i fængsel i Danmark, omend det var for, at de kunne være sammen med den mor eller far, der afsonede. Jeg skrev derfor til journalisten og sendte artiklen til de forskellige retsordførere. Men der kom ikke meget ud af det.
Det var der, jeg besluttede mig for at blive journalist. Jeg ville give stemme til dem, der ikke selv havde én, og som journalist fik jeg adgang til magthaverne og kunne afkræve dem et svar. Men først var der noget, som var vigtigere. Jeg ville passe mine små børn selv. Mit livs bedste valg.
Unge møder Unge og ildsjælspris
Jeg var derfor 38 år, da jeg første gang trådte ind på Danmarks Journalisthøjskole som ny journaliststuderende. Jeg elskede det journalistiske univers og følte, at jeg var kommet hjem.
Men med familie i Jylland, praktik på DR i København og et fuldtidsstudie med stopprøver hver tredje måned, var jeg også godt træt, da jeg efter fire år endelig kunne tage imod mit eksamensbevis.
Jeg havde brug for at gøre noget med mening, og det blev til brobyggerprojektet. Unge møder Unge. Vi var i efterdønningerne af Muhammedkrisen, og jeg ville give unge mennesker mulighed for at mødes på tværs af baggrund og religion, så de kunne tale sammen to og to. Med seks fantastiske frivillige unge lykkedes det at samle 350 unge, der på to dage blev kørt i busser fra skole og gymnasier i hver deres del af landet. Vollsmose mødte Tønder. Skjern mødte Gellerup. Vesterbro mødte Gentofte.
Flere medier bragte historien og for min indsats, blev jeg indstillet til Integrationsministeriets Ildsjælspris.
“Lotte har en sober tilgang til de kommunikative processer, og hun kan formidle svære budskaber på en ordentlig måde. Lotte har fungeret som rådgiver og hendes rådgivning har til enhver tid været anvendelig og relevant.”
Tove Nedergaard, tidligere områdechef for Region Midtjyllands Specialafdeling Børn og Unge
“Lotte producerer Fællesskabsavisen, der giver et fantastisk billede af den mangfoldighed af aktive mennesker og netværk, som findes i enhver kommune. Fællesskabsavisen er vellykket, og jeg glæder mig til, at vi skal have en ny næste år!”
Lisbeth Binderup, tidligere kommunaldirektør i Skanderborg Kommune
Skanderborg Kommune og kommunikationspris
Jeg havde brug for ro og fast løn og fik arbejde hos Skanderborg Kommune. Min første opgave blev at relancere personalebladet. Jeg indhentede data på, hvem der arbejdede i kommunen. Tre ud af fire var kvinder. De arbejdede i børnehaver, i plejesektoren og skolerne. Vi lavede en ny redaktion, hvor kvinderne sad med ved bordet, og hvor alle faggrupper var repræsenteret. Der blev skabt et nyt koncept, der både i indhold og visuelt havde fokus på kvinderne, og på forsiden var der fra nu af altid en kvinde.
Det nye blad blev præmieret af Kommunernes Landsforening for at være et af Danmarks bedste personaleblade. Dengang kendte jeg ikke til begrebet repræsentation eller diversitet. Jeg arbejdede sådan, fordi det gav mening.
Fællesskabsavis
En idé fra kommunaldirektøren var at lave en husstandsomdelt avis i kommunen, der fortalte om de mennesker, der fandt nye måder at løse opgaver på. Jeg fik til opgave at skrive artiklerne og skabte konceptet for avisen, jeg gav navnet “Fællesskabsavisen”. Med avisen så jeg også en mulighed for at få et par historier om mennesker, der på den ene eller anden måde stod udenfor, ud til Hr og Fru Skanderborg. Det kunne være historien om ældre, der sad blandt os og var ensomme. Eller mennesker med psykisk sygdom der mødtes væk fra villavejen i et arbejdsfællesskab, hvor de følte sig mødt og kunne være sig selv også på dårlige dage.
Børnene og de unge
Jeg begyndte som selvstændig i 2012. Blandt andet blev jeg rådgiver for Region Midtjyllands afdeling Børn og Unge, der arbejder med de børn og unge, der ikke kan bo hjemme eller gå i en almindelig skole. Jeg var meget bevidst om, hvordan jeg fremstillede dem i mit arbejde. Jeg tænkte over vinkel, foto, rubrikker og over hvilke ord, jeg brugte i rubrik, tekster og opslag på sociale medier.
Det var alle de refleksioner, jeg gennem mit arbejde havde gjort mig, der blev til metoden Inkluderende Journalistik.
“Bogen Inkluderende journalisik, skulle man have haft, da man blev journalist. Den traditionelle journalistik suppleres og korrigeres med indhold og redelige redskaber, så den viser et mere helt og troværdigt billede af mennesker og af virkeligheden.”
Svend Løbner, redaktør Sameksistens
“Sad med bogen i dag og nej hvor er den bare god og vigtig. Masser af konkrete værktøjer og relevante eksempler. Lige sådan en lærebog man burde læse som nyudklækket journalist!”
Souha Al-Mersal, journalist, forfatter og vært på Skamløs Podcast
Metoden Inkluderende journalistik
Jeg var med til at organisere og deltage på den første session om konstruktiv journalistik i 2012 på den journalistiske Fagfestival og året efter på det første seminar i Danmark om konstruktiv journalistik. Med konstruktiv journalistik kom nye visioner om, at journalistik skal være med til at finde løsninger og i større grad inddrage befolkningen. Men jeg oplevede ikke, at man dengang var interesseret i at høre om problematikken med stereotypisering og manglende repræsentation.
Netop fordi jeg havde skrevet mange artikler om mennesker, der ofte er stereotypiserede, kendte jeg til alle overvejelserne om, hvordan jeg slår den journalistiske autopilot fra, som nemt kommer til at forstærke fordomme. Jeg kunne identificere de steder i den journalistiske proces, hvor det nemt kommer til at gå galt. Ud fra mine erfaringer skabte jeg nye journalistiske redskaber og designede overskuelige illustrationer af dem. Jeg samlede det hele i metoden Inkluderende journalistik.
Bogen Inkluderende journalistik
I 2021 udgav jeg fagbogen Inkluderende journalistik. Jeg ønskede en bog, der var så flot og inspirerende, at den blev læst og brugt i en travl journalistisk hverdag. Så selvom bogen blev optaget på forlag, valgte jeg at udgive selv. Jeg havde brug for en dygtig redaktør og ringede til journalist og tidligere chef for det journalistiske forlag Ajour. Teddy Pedersen. Jeg er ham evig taknemmelig for at sige ja. Han brugte måneder på at hjælpe mig og gjorde det uden løn. En sjælden generøsitet, og uden ham ingen bog.
Da bogen blev lanceret, blev jeg inviteret ind i et medieprogram, hvor jeg skulle i debat med en morgenvært fra RadioSyv, der rasede over bogen, selvom jeg vidste, at han ikke havde læst den. Den slags konfrontatoriske debatter fraråder jeg i min bog, fordi de holder ikke medieante folk fra at stille op. Jeg selv købte mig to timers medietræning. Absurd, hvis medierne ønsker nye stemmer i debatten.
De reaktioner, jeg i øvrigt får på bogen, har gjort mig utrolig glad. Blandt andet kom to skoleelever fra Ry op til mig efter et foredrag for at købe bogen. De var glade for at se, at man også kunne arbejde med journalistik på denne måde, og at det var det, de ville.
Efteruddannelse til journalister i Inkluderende journalistik
Med en metode og en bog, begyndte jeg at tilbyde kurser til journalister gennem Mediernes Efteruddannelse. Som noget helt nyt, bestod kurset af et forløb, hvor kursisterne kom gennem alle trin i en journalistisk opgave. Valg af historie og vinkel. Af kilder, ord og billeder. Det er nemlig vigtigt, at vi er bevidste om, hvordan mennesker fremstår både i billeder, ord, hvilke historier, de er med i og hvilket perspektiv, vi vinkler vores historier, indslag eller programmer ud fra.
“Lottes undervisning bør være fast bestanddel i den journalistiske uddannelse, og ledere i mediebranchen bør hyre Lotte til at undervise sine medarbejdere.”
Josephine Marcher, journalist Livslinjen og deltager på diplomkurset “Inkluderende journalistik”.
“Lotte tør bringe idealisme ind i den journalistiske praksis. Her er ingen løftede pegefingre men snarere argumentation for, hvordan den enkelte journalist, gennem små justeringer, kan skabe social forandring, der afstigmatiserer og fremmer forståelse og tillid”
Johanne Bratbo, tidligere projektleder for Landsindsatsen EN-AF-OS
MIM - Mangfoldighed I Medierne
Når man kigger ud over redaktionerne er alle stort set ens. Sammen med journalist Ole Andreesen lykkedes det i 2024 at få penge til repræsentationsprojektet MIM. Det gik ud på at tage ud på gymnasier sammen med journaliststuderende og fortælle eleverne om journalistuddannelsen og som noget helt nyt tilbyde et prøveforberedende kursus. Hvor man før har talt om disse unge, talte vi nu med dem. Det viste sig, at de bestemt syntes journalistik var interessant, men de kendte ikke til faget, og jeg håber nu, at vores rapport og nye viden vil være med til at bane vejen for en langt mere repræsentativ medieverden.
Farvel og tusind, tusind tak
Når jeg ser, hvem det er, der følger mig på de sociale medier og kontakter mig, er det hovedsagelig kvinder og unge nyuddannede journalister. Og en masse uden for branchen. Jeg er taknemmelig for alle jeres tilkendegivelser, og det betyder meget for mig, hvis jeg har kunnet været en inspiration.
Tak også til jer, der skriver bagom og spørger, hvordan jeg har det, når I synes, jeg har fået for hård en medfart i medierne. Og til alle jer, der tålmodigt har læst mine kronikker og debatindlæg igennem, inden jeg stadig nervøs trykkede send. Tusind, tusind tak for at ville. Det kræver mod at gå ud i medierne med emner som diversitet og MeToo og som kvinde. Det er dybt problematisk og afholder mennesker med noget på hjertet fra at stille op. Mig selv inklusiv.
Jeg har skrevet Retningslinjer til dækning af kønnet vold sammen med Everyday Sexism Project Danmark. Og Guide til bedre dækning af MeToo, sammen med Lene Rimestad. Begge udgivelser er vigtige og jeg har været utrolig glad for at arbejde sammen med jer.
I 2020 kom jeg i kontakt med den finske medieprofessor Laura Ahva, journalist Petter Beckmann fra Sverige og medieforsker Mikko Hautakangas fra Tampere Universitet. Sammen skabte vi et gratis onlineforum for mediefolk i Norden. Nordic Forum for Social Responsibility in Journalism. Her har vi mødtes i vores faglige fællesskab og har altid haft det godt med hinanden. Det har jeg virkelig sat pris på.
Tak også til Ansvarlig Presse for medlemskab og for at tage så godt imod mig. Det har været dejligt at møde så mange engagerede journalister om så vigtig en sag.
Sidst vil jeg af hjertet sige tak til dig Abdel Aziz Mahmoud. Jeg fangede dig efter dit foredrag på en freelance festival for mange år siden og spurgte, om vi ikke skulle lave noget sammen. Uden tøven, sagde du ja der i døråbningen på vej ud i bilen. Du blev min wingman og satte dig selv i spil for at åbne døre til medieverden, jeg selv havde haft svært ved at åbne. Af hjertet tak for at stå ved min side.
Da jeg i sin tid besluttede mig for at blive journalist, sagde jeg det ikke til nogen. Dengang bestod kun én ud af syv optagelsesprøven, og jeg orkede ikke at høre folk fortælle mig hvor svært, det ville blive at komme ind på studiet. Dog fortalte jeg det til min mor, fordi hun var syg og ikke ville opleve det. Hendes svar vil jeg altid huske. Her var ingen bekymringer men ordene: ”Du bliver en god journalist”.
Journalist vil jeg altid være. Jeg elsker faget, og at være journalist er simpelthen en del af den, jeg er. Men jeg har valgt at stoppe mit arbejde som journalist nu og vil gerne sige tusind, tusind tak.
Jeg hepper på jer.
“Man snakker meget om mangfoldighed i medierne, men der er få, som faktisk gør noget ved det. Lotte er en af dem.”
Sofia Storhaug, journalist NRK og deltager på diplomkurset “Inkluderende journalistik”.
